Niveauet af CRP stiger meget mere signifikant under akut inflammation end niveauet af de andre akut-fasereaktanter, og derfor har CRP-testen været brugt i årtier til at indikere systemisk inflammation, infektion eller sepsis.
Dens lave specificitet er måske nok dens primære mangel som biomarkør for sepsis hos voksne, men den anvendes ofte til screening for tidlig forekomst af sepsis hos nyfødte (forekommer i de første 24 timer efter fødslen), fordi dens sensitivitet generelt anses for at være meget høj i disse tilfælde [1].
Hjælp til diagnosticering af sepsis med en CRP test
På grund af den uspecifikke grund til akutfase responsen og den efterfølgende stigning i CRP-niveauet, kan CRP ikke stå alene ved diagnostisering af nogen tilstande.
CRP kan dog understøtte diagnosticering af adskillige infektioner, som f.eks. sepsis. Når bestemte kriterier som høj feber og forøget åndedrætsfrekvens er opfyldt, kan CRP-værdier f.eks. anvendes til at diagnosticere en inflammatorisk tilstand eller infektion, som kan udvikle sig til sepsis.
CRP kan, i kombination med en procalcitonin (PCT) test, effektivt skelne mellem systemisk inflammation og sepsis. Sepsis skyldes et ukontrolleret immunrespons på infektion og har en dødelighed på op mod 30 %.
CRP, PCT og laktat eller en kombination af disse biomarkører, korrelerer med infektionens sværhedsgrad og har en værdi i forhold til prognosen for patientens kliniske forløb.
Hvis laktatkoncentrationen overstiger 2,0 mmol/l, er det tegn på alvorlig organhypoperfusion, som kan føre til septisk shock med en dødelighed på omkring 50 % [2-6].
Referencer
- Faix J. Biomarkers of sepsis. Crit Rev Clin Lab Sci. 2013 Jan; 50(1): 23–36.
- www.world-sepsis-day.org
- Freund Y et al. Serum lactate and procalcitonin measurements in emergency room for the diagnosis and risk-stratification of patients with suspected infection. Biomarkers 2012; 17(7): 590–6
- Brun-Buisson C. Intensive Care Med. 2000, Vol.26 Suppl 1: 64-74.
- Castelli GP et al. Procalcitonin and C-reactive protein during systemic inflammatory response syndrome, sepsis and organ dysfunction. Crit Care 2004; 8(4):234-42
- Bakker J et al. Serial blood lactate levels can predict the development of multiple organ failure following septic shock. Am J Surg 1996; 171:221-6.