Mange patienter ankommer til akutafdelingen med en lokal infektion, og i nogle tilfælde får de en infektion efter en operation eller et større traume. Især bakterielle infektioner kan komme ind i blodbanen og medføre systemisk infektion og et ekstremt immunrespons, der resulterer i en tilstand, der kaldes sepsis.[2]
Sepsis kan være vanskelig at identificere, især i de tidlige stadier, og det udgør en betragtelig diagnostisk udfordring for læger på akutafdelinger og intensivafdelinger. Når der går for længe, inden sepsis påvises, eller hvis en effektiv behandling med antibiotika ikke påbegyndes hurtigt nok, kan tilstanden hurtigt udvikle sig til septisk shock og blive endnu mere livsfarlig, efterhånden som tilstand bliver mere og mere alvorlig. Risikoen for at dø øges med 7,6 % for hver times udsættelse af behandling med antibiotika hos patienter med septisk shock med hypotension. [3-4]
Data udledt fra Kumar et al. Crit Care Med 2006; 34:1589–96
Selvom strenge retningslinjer for implementering af tidlige og effektive behandlinger har forbedret chancen for overlevelse, er mortalitets- og morbiditetsraterne i relation til sepsis stadig højere end nogen anden infektionsrelateret tilstand. Sepsis opdages i større og større grad hos patienter, som kommer til en akutafdeling, især dem med lidelser i de øvre luftveje, som f.eks. samfundserhvervet penumoni, og er særligt fremtrædende hos ældre. [5]
I det seneste årti er antallet af indberettede tilfælde på akutafdelinger blevet tredoblet og har oversteget antallet af myokardieinfarkter. Der er flere tilfælde af sepsis end af lunge-, bryst-, prostatakræft og HIV tilsammen. [2, 4]
Eftersom man ikke fuldt ud forstår patogenesen ved sepsis, og da der ikke er nogen specifik behandling til rådighed, er en tidlig diagnosticering af sepsis nøglen til at kunne påbegynde en effektiv behandling med antibiotika uden forsinkelse, for at sikre det bedst mulige udfald for patienten. [3]