Præmature spædbørn på neonatalafdelingen er skrøbelige og risikerer pludselige ændringer i oxygenerings- (pO2) og kuldioxidniveauet (pCO2), hvilket kan medføre alvorlige komplikationer.
Ved transkutan monitorering anbringes der forsigtigt en sensor på kroppen, som kontinuerligt måler de blodgasser, der diffunderer gennem huden.
Transkutan monitorering af neonatale giver et overblik over patientens ofte svingende oxygenerings- (tcpO2) og ventilationsstatus (tcpCO2). Det minimerer ikke kun blodprøvetagning fra den neonatale patient, men de løbende oplysninger giver også mulighed for at gribe ind øjeblikkeligt, hvis der opstår ændringer i ventilations- eller oxygeneringsstatus.
Video: Hvordan transkutan oxygenmonitorering kan forhindre skader hos neonatale
Optimal monitorering af oxygenering er altafgørende på neonatalafdelingen med henblik på at registrere hurtige ændringer i den neonatales respirationsstatus.
Ubalance i oxygenering – for meget oxygen (hyperoxi) eller for lidt oxygen (hypoxi) – medfører, at præmature spædbørn på neotanalafdelingen har øget risiko for at udvikle akut lungesvigt og andre komplikationer såsom præmatur retinopati (ROP), bronkopulmonal dysplasi (BPD) eller periventrikulær leukomalaci (PVL).
Se videoen om, hvordan monitorering af tcpO2 og SpO2 vil reducere perioder med upålidelig oxygeneringsstatus på neonatalafdelingen.
